“De, der ikke fungerer, vil forsvinde.

Den europæiske forordning om emballageaffald (EPR) er lige om hjørnet. Leverandører af byggevarer, som endnu ikke har gjort noget, risikerer at få store bøder eller i værste fald at miste deres virksomhed. Det er ikke længere et frivilligt direktiv, og de, der ikke overholder det, risikerer at miste deres forretning.

Det er de klare ord fra Marnix Van Hoe, generalsekretær i European Union of Building Materials Distributors (Ufemat). PPWR-direktivet, som erstatter det tidligere emballagedirektiv (PPWD), blev offentliggjort i april og træder i kraft i 2026. Direktivet vil få vidtrækkende konsekvenser for alle led i forsyningskæden for byggematerialer.

Fra nu af skal al emballage på det europæiske marked opfylde klare krav til bæredygtighed, genbrug og genanvendelighed. Derudover er der indført et omfattende rapporterings- og overvågningssystem, hvor detailhandlere og distributører i byggebranchen udtrykkeligt er medtaget som ansvarlige parter.

Dette ansvar gælder for hele emballagekæden: fra producenten til grossisten og slutbrugeren. Virksomhederne skal vide, hvilken emballage de bruger, hvilke materialer den er lavet af, om den kan genbruges, og hvor den ender. Det handler ikke kun om papirdokumentation,” siger Van Hoe. “Virksomhederne skal vide, hvad de pakker, hvor det kommer fra, hvad de bruger, og de skal registrere alt det. Det betyder også auditering.”

Det er et stort skridt fremad for mange virksomheder i byggematerialesektoren. Indtil nu har emballage ikke været særlig interessant, ikke mindst på grund af dens miljøpåvirkning. Men det er ved at ændre sig. Det er en stor ting,” advarer Van Hoe. PPWR-direktivet gælder direkte i alle medlemsstater og behøver ikke at blive omsat til national lovgivning. Det betyder, at virksomheder ikke længere kan gemme sig bag forskelle i fortolkning eller anvendelse. Europa-Kommissionen arbejder hårdt på at lukke smuthullerne. Bøder er ikke billige. Det er alvorlige sanktioner, ikke bare et slag over fingrene.

Byggebranchen er allerede i gang med at forberede sig på dette på byggepladserne. Det er allerede almindelig praksis at etablere forskellige former for affaldsopbevaring. Men PPWR går videre. Det kræver systematisk rapportering, sortering og kommunikation om brugen af emballage og materialer.

Antallet af inspektioner vil også stige. Virksomhederne skal kunne dokumentere, at de overholder reglerne. De, der ikke gør det, vil få store bøder. Inspektørerne vil kontrollere, at kravene overholdes, og de, der ikke gør det, vil få store bøder. Der er tale om ikke-bindende miljømål. Inspektionerne er reelle.

Men ofte haster det stadig ikke på dette område. Jeg ser stadig producenter og leverandører, som gerne vil gå et skridt videre. Men sandheden er, at der er travlt. Det forsøger vi at gøre vores medlemmer opmærksomme på. Hvis de ikke handler nu, risikerer de at blive udkonkurreret af markedet.

Van Hoe mener, at det ikke er en overdrivelse, men et reelt scenarie. På et marked, hvor bæredygtighed og compliance bliver stadig vigtigere, er det kun virksomheder, der lever op til disse krav, der fortsat vil have succes. Regeringer, byggefirmaer og bygherrer kræver i stigende grad mere af deres leverandører.

Så udfordringen for arbejdsgivere er klar: Vent ikke. Kend dit ansvar, tilslut dig en kollektiv ordning, hvis en sådan findes, og begynd at indsamle data i dag. Tag et kritisk kig på din emballage og din rolle i kæden, og forbered dig på en ny æra med gennemsigtighed og ansvarlighed. Eller som Van Hoe så kortfattet udtrykker det: “Hvis du ikke gør noget, forsvinder du”.